LIVET ER SÅ LET
ja, livet er så let
når man er i godt humør
man har glemt de tusind gange
man var bimlende skør
livet er så let
når man har en tøs som dig
at følges med på vej
jeg var temmelig tosset
jeg var halvvejs unormal
jeg var helt godt i gang med
at blive bimlende gal
siden vi to dansed’
i den månelyse nat
ved jeg det var dig jeg savnede min skat
for livet er så let …
før var himlen grå
med mørke skyer på
som kastede lange skygger på
den sti jeg måtte gå
nu skinner solen altid
når bare du er nær
for du er mig så helt utrolig kær
livet er så let
når man er i godt humør
man har glemt de tusind gange
man var bimlende skør
livet er så let
når man har en tøs som dig
at følges med på vej
KALLUNMANDEN
jeg gik alene, var så ene
jeg vidste ikke hvorhen at gå
jeg tygged’ bolsjer og karameller
og i tonsvis af skipperskrå
det hjalp slet ikke, at gå og slikke
jeg blev så sur og så trist og grå
men når kallunmanden kommer
så blir’ det sommer i mit sind
men når kallunmanden kommer
så lukkes lyset atter ind
jeg gik og spurgte én som jeg kender
og regner for en ven
han sagde hjælpe dig kan jeg ikke
men du kan bare komme igen
når kallunmanden kommer …
jeg gik til doktor, min gamle vogter
og sagde hjælp mig i min nød
han gav mig piller og vitaminer
det var sgu nær blevet min død
men når kallunmanden kommer …
jeg sidder her nu, og er så glad du
som ingensinde før
det som de andre, ej ku’ forandre
det klarede ham som vi synger om
for når kallunmanden kommer …
didelidelidelaidi
men når kallunmanden kommer …
DEN SMUKKESTE
da vi ankom til Den Smukkeste
var månen næsten fuld
og lysene de funklede rundt på pladsen
vi lo og skreg halleluja, så er vi her igen
gør klar til at skrue op for gassen
åh, jeg elsker dig om natten
i den friske sensommer vind
når gryden den koger og syder
så er det kærlighed der lukkes ind
vi fik et bab på Walthers smøg
den smagte lidt specielt
men han kan skelne det hårde fra det bløde
og så en tur i baljen man skal jo svales af
når ørerne er blevet lidt for røde
åh, jeg elsker dig om natten …
vi bimled’ rundt fra telt til telt
og fik en lille jam
mellem leverpostej og franske kartofler
vi fløj på stærke vinger udspændte af en streng
vi havde fået af den gode Mr. Knopfler
åh, jeg elsker dig om natten
i den friske sensommervind
når gryden den koger og syder
så er det kærlighed der lukkes ind
UKULELEDRENGEN
en lille fyr ejede en ukulele
men ingen fortalte ham hvor smuk den var
eller viste ham, at den ku’ rigtig spille,
en sangfugl blev kvalt i hans barnebryst
da man forbød ham at finde trøst i tonernes land
som ukulelemand
dumhed og ondskab ligner hinanden
man lærte ham kun at gå fra forstanden
en lille fyr ejede en drøm om lykke
de der ville ku’ bare drømme med
men de ville bare blæse ham et stykke
en sangfugl blev kvalt i hans barnebryst
da man forbød ham at finde trøst i tonernes land
som ukulelemand
dumhed og ondskab ligner hinanden
man lærte ham kun at gå fra forstanden
hvis du kender en fyr som har en ukulele
og ingen fortæller ham hvor smuk den er
eller viser ham at den kan rigtig spille
en sangfugl bliver kvalt i hans barnebryst
hvis man forbyder ham at finde trøst i tonernes land
som ukulelemand
som ukulelemand
som ukulelemand
DENGANG REGNEN KOM
dengang regnen kom
der løb de alle sammen hjem
kun en lille dreng stod tilbage
han elskede nemlig regnvejr
dengang regnen kom
der tog han sko og strømper af
dansede rundt så glad helt alene
han elskede nemlig regnvejr
dengang månen lo
der sad der lige pludselig to
grinede så glade til hinanden
de elskede nemlig måneskin
dengang månen lo
begyndte deres kærlighed at gro
de grinede så glade til hinanden
de elskede nemlig måneskin
dengang dagen kom
gik pigen hjem og var så from
hun sagde til sin far og sin moar
jeg elsker at gå en aftentur
dengang dagen kom
gik pigen hjem og var så from
tænkte på sin ven derude i skoven
de elskede nemlig hinanden fra den dag
HØRTE DIN STEMME
(Søster A.)
jeg syntes jeg hørte din stemme
kalde mig ved navn
jeg sansede med ét
det var nok bare et længe hengemt savn
jeg følte jeg kunne fornemme
din nærhed i et splitsekund
mit hjerte begyndte at hamre
og tanken drønede rundt
for jeg ved kun alt for go’ besked
men jeg håber og tror vi ses et bedre sted
var det mon bladenes raslen
i den rustrøde vinterhæk
var det vingesus under himlen
som hviskede nu tager hun væk
for jeg ved kun alt for go’ besked
men jeg håber og tror vi ses et bedre sted
guds store plan er vild og blodig
vi er kun brikker i et spil
vi må helt ned på knæ og tigge om nåde
når alting spidser til
for jeg ved kun alt for go’ besked
men jeg håber og tror vi ses et bedre sted
DEN BLÅ LANTERNE
der brænder stadigt lys inde på Den Blå Lanterne
nu går vi ind og får en enkelt øl til min lille stjerne
lad os glemme at vi snart må ta’ afsked
lad os danse førend natten er forbi
jeg bare smelter og bobler over af lykke
hver gang du vender dit ansigt imod mit
da vi mødtes i går aftes der slog det gnister
da gud Amor skød den pil dybt ind i mit bryst
jeg bare smelter og bobler over af lykke
hver gang du vender dit ansigt imod mit
for altid vil jeg bære dig i mit hjerte
for altid vil du være en del af mig
nu farver solens første stråler horisonten
lanternen slukkes
og vi må flyve
hvert til sit
REGNVÅDE GADER
vi går igennem regnvåde gader
vi taler ubesværet om løst og fast
den nattestille by den gir’ fortrolighed og ly
til at åbne for de inderste tanker
der er langt imellem stunder som denne
det skyldes nok de stød som vi har fået
hver gang man i sit sind lukkede de forkerte ind
og fandt at hån kan være det eneste der vanker
et lille lys for enden af en tunnel
det har vi prøvet både du og jeg
én engel kom forbi og satte lyst og glæde fri
og gav os håb for den tid som vil komme
vi går igennem regnvåde gader
vi taler ubesværet om løst og fast
den nattestille by gir’ fortrolighed og ly
til at åbne for de inderste tanker
ALDRIG DIG
altid går du rundt og knejser og du er så stejl
altid går du rundt og synes, det er de andres fejl
det’ bare aldrig dig
nej, nej, nej, det’ aldrig dig
så synes du at livet er så helvedes trist
og du synes, at alle mennesker sku’ være mere bevidst’
bare aldrig dig
nej, nej, nej, det’ aldrig dig
inderst inde er du ofte bange og ræd
inderst inde, håber du, at de andre stifter fred
men bare aldrig dig
nej, nej, nej, det’ aldrig dig
nej, nej, nej, det’ aldrig dig
inderst inde er du ofte træt af strid og kiv
inderst inde føler du, at de andre tar’ dit liv
men bare aldrig dig
nej, nej, nej det’ aldrig dig
for altid går du rundt og knejser og du er så stejl
altid går du rundt og synes, at det er de andres fejl
det’ bare aldrig dig
nej, nej, nej, det’ aldrig dig
nej, nej, nej, det’ aldrig dig
BÆNKEN
nu sidder jeg på bænken
drikker af det sorte guld
rasler lidt med lænken
jeg tog vist munden lidt for fuld
da jeg bad dig gå “ad helvede til
– og tag ham ’virilen’ med”
jeg har det som en røget sild
kun du kan gi’ mig fred
du vælger hårdt og hjerteløst
en egoistisk vej
men hvordan jeg end vender det
ja, så er jeg skudt i dig
nu sidder jeg på bænken
drikker af det sorte guld
rasler lidt med lænken
om lidt går jeg omkuld
jeg var vist uopmærksom
gik lidt for tit på sjov
blev ramt af boomerangen
jamen, det er livets lov
fornuften taler til mig
den sir’: “lad hende gå”
men alt det hokuspokus
nægter hjertet at forstå
nu sidder jeg på bænken
drikker af det sorte guld
rasler lidt med lænken
om lidt går jeg omkuld
GAV DIG MIT HJERTE
jeg gav dig mit hjerte, du gav mig dit
så byttede vi baglæns, nu er vi kvit
den lykke vi havde, visnede bort og forsvandt
jeg kan ikke fatte, er det virkeligt sandt
jeg havde for vane at være lidt mut
lover fra nu af skal det være slut
jeg ligger og flyder som et knækket siv
har kun ét ønske, luk mig ind i dit liv
for jeg gav dig mit hjerte …
man må lære at værne om det smukke man har
ellers ender man bare som en sølle nar
ellers er der kun én ting, jeg må lære at forstå
det er livets spil, sådan kan det gå
jeg gav dig mit hjerte …
jeg håber du gir’ mig én chance til
tror inderst inde, du gerne vil
en hylende smerte, om natten især
jeg kan ikke leve, hvis du ikke er nær
for jeg gav dig mit hjerte, du gav mig dit
så byttede vi baglæns, nu er vi kvit
den lykke vi havde, visnede bort og forsvandt
kan ikke fatte, er det virkeligt sandt
KAFFEKANDEN DEN ER BLÅ
kaffekanden den er blå
den har ingen røde strømper på
slup og slip og slup og slap
alting rager dig et klap
stor filur, stor filur
kom hid og fyr i mit komfur
slup og slip …
ned og ligge, op og stå
sådan ka’ det også gå
slup og slip …
Alfred kommer hjem fra job
han blev rød i kammen, får en prop
slup og slip …